FAQ

B.KST

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen starter ved at jeg fysisk ser på hesten, og jeg vil oftest gerne se den i bevægelse for bedst mulig mobilitetsbedømmelse. Derefter mærker jeg ind på hesten, for at finde frem til dens udfordringer og hvor disse udspringer fra. Herefter begynder behandlingen, og jeg vil typisk spørge ind til hestens historik og adfærd, for at finde frem til den bagvedliggende årsag(er).   

Behandlingen er er meget blid, og jeg benytter mig ikke af manipulation eller nogle former for tvang. Jeg bestræber mig på at hesten skal være 100% med, og jeg overskrider aldrig dens grænser. Dette har jeg også erfaret, giver det bedste langsigtede resultat.

Hvor lang tid varer behandlingen?

Behandlingen varer oftest mellem 45-60 minutter. Tidsrummet er dog vejledende, og jeg afslutter behandlingen når den vurderes færdig. Dette afhænger af hvilke udfordringer hesten har, og hvor mange eller hvor få. Ydermere reagerer alle heste forskelligt, så jeg bestræber mig på at give hver enkelt hest den tid der er nødvendig.

Hvad skal jeg forberede inden du kommer?

Det vil være en stor hjælp for mig, hvis du trækker hesten et sted hen hvor den er tryg og i ro. Det kan fx være i boksen, på folden eller på ridebanen – og gerne sammen med en makker, hvis den er separationsangst. 

Hvor mange behandlinger har min hest brug for?

Det er meget individuelt, hvor mange behandlinger hver enkelt hest har brug for. Det afhænger af hvor mange udfordringer din hest har. Nogen behøver kun en enkelt behandling, hvor andre har brug for fem eller mere.

Hvor lang tid skal der gå imellem behandlingerne?

Hvis der er tale om en alvorlig akut skade, anbefaler jeg at jeg kommer igen indenfor 7 dage. Ellers anbefaler jeg 14 dage, og der kan også sagtens gå en måned til halvanden, alt afhængig af udfordringernes omfang.

Hvilke reaktioner kan jeg forvente at min hest udviser under behandlingen?

Det kan opleves at hesten frigiver blokeringer med gaben, rysten, kløen, prusten, udstræk eller udviser velbehag/træthed. Nogle heste kan også føle trang til at ligge ned, hvorfor det kan være en hjælp for hesten ikke at befinde sig på et hårdt underlag.

Er det normalt at min hest udviser ekstrem træthed efter behandlingen?

Ja, dette er helt normalt og forventeligt. Hesten vil højst sandsynligt være træt dagene efter behandlingen, og jeg anbefaler derfor altid at man giver hesten et træningsfrit døgn.