Kundeudtalelser

Nedenfor har jeg samlet et par udtalelser fra mine skønne kunder. Jeg er meget beæret og taknemmelig, for at få så gode ord med på vejen.

Melanie Berg

I går fik Monte behandling af Line (klart en anbefaling herfra). Mega spændende at se Line arbejde, og Montes svar. Hun fik afspændt rigtig godt.

Kia Rogér Jensen

Korpus er stor fan når Line kommer på besøg (det er jeg bestemt også!). Han nyder når Line behandler ham og jeg kan se og mærke den store forskel på Korpus når Line har været forbi. Så er vi alle glade.

Antrozoologisk center 

Pòstur & Landi er blevet behandlet af dygtige lineovergaard.dk. For 1 måned siden ville Pòstur ikke gå på podie, efter 2 behandlinger gik han på podie og efter 3 behandling, er gang og rygsving markant bedre.
Hun kan altså noget særlig med de hænder.

Majken Rathje 

Tak for hjælpen Line. Hvor er du god, så fin indfølingsevne du har.
Min lille hest havde forfangenheds symptomer, og havde ondt. Efter 2 behandling var slut, tog hun sig en frisk løbetur og dagene efter fik hun det bedre og bedre. En uge efter behandlingen er hun tilbage til normal tilstand. Stor anbefaling af Line som har en meget blid og lyttende tilgang til ejer og hest. 

Michelle Lindenskov Jensen

Line er en enorm tålmodig, indfølende og grundig behandler. Hun er enormt god til at imødekomme hesten og tilpasse behandlingen og set-up til den enkelte hest. Hun har behandlet begge mine heste, som er meget forskellige både i krop og sind. Min store hoppe havde meget svært ved at rumme berøringen og behandlingen første gang, hvilket kom til udtryk gennem uro og frustration. Vi fik ændret vores set-up, så hun havde mulighed for at stå i boksen og gå til og fra, så hun selv kunne være medbestemmende. Det gav virkelig pote, og hun er i den grad begyndt at holde af behandlingerne og accepterer nu også berøring under hele behandlingen, hvis hun blot har muligheden for at tage sine pauser. Der er virkelig også stor forskel at spore fysisk. Hendes højre galop, som virkelig har udfordret os, er blevet væsentlig bedre, og irritationen omkring gjordlejet forsvandt som dug for solen. 

Line er meget fokuseret og af få ord undervejs i behandlingen. Til gengæld følger bagefter gode forklaringer om, hvad hun har mærket, rettet og behandlet. Mine firbenede piger og jeg sender varme anbefalinger i Lines retning!

Tanja Krøyer Jørgensen

Jeg har haft min connemaravallak i 3 år, og i den tid har vi prøvet meget for at bedre hans krop og trivsel, da han har haft følgevirkninger efter en forgiftning som inducerede forfangenhed for 3 år siden. Han har haft stramhed omkring bryst og SI-led, samt i maveregion og omkring kønsophænget, med spændinger og spændt ridning som følge. Især fordi han er så fintfølende og sensitiv en hest, har det påvirket hans humør, fordøjelse og krop til anspændthed. Vi har set et hav af dyrlæger og dygtige behandlere – og tak til alle dem for hvert et skidt på vores rejse. Men med Line har vi fundet en sparringspart og behandler, som passer LIGE til Spirits fintfølende sind og krop. Line er så utrolig dejlig og rolig. Hun emmer af ro, og min skønne vallak har for første gang overgivet sig til behandlingen. Han plejer ellers at spænde op – men når Line kommer, så er han klar. Han overgiver sig totalt og suger ud af hendes dygtige fingrer og sind, og kan afspænde på måder han ikke har kunnet før. Line er den første behandler som har sagt ”Så Spirit, nu kan jeg ikke gøre mere for dig – du er så fin!!”… det synes Spirit ikke om. Han vil gerne have Line kommer mindst en gang om ugen. Så nu kan vi ringe til Line når han mangler en afspænding til vedligehold. Så tak for dig smukke Line fra Spirit og jeg!

Anonym

Tusind tak for behandlingen af min hest i fredags. Hun er så glad og kroppen er i forandring. Hendes hals og forpart er afslappet og fylder igen noget. Hendes frontal og parietal er blevet  bredere og mere lige og bagpart og hale er også mere afslappet Halen er ligesom kommet længere ned og hårene stritter udad på en positiv måde. 

Simone Madsen

Tak til Line for en god oplevelse under behandlingen af min kat Milo. Milo var spændt flere steder og blev løsnet godt op, hvilket jeg i den grad har kunne mærke på ham efterfølgende. Trods at han er en legesyg killing, er han blevet mere kontakt søgende, kælen og rolig i sin adfærd. 
Jeg kan klart anbefale Line – En meget dygtig, rolig og forstående behandler!

Line Munk 

Jeg vil gerne give mine varmeste anbefalinger til Line. 

Af hjertet tak!